Udsatterådet i Københavns Kommune skal genkonstitueres
Udsatterådet i København skal sammensættes på ny for perioden 2026–2029.
I begyndelsen af det nye år beslutter Borgerrepræsentationen, hvilke organisationer der får plads i rådet for den kommende funktionsperiode.
Organisationer, der ønsker at blive en del af Udsatterådet, kan nu indsende en anmodning.
For at komme i betragtning skal organisationen:
- have hjemsted eller en tydelig tilstedeværelse i Københavns Kommune
- arbejde med indsatser eller initiativer, der støtter socialt udsatte borgere i København
Hvis I ønsker, at jeres organisation bliver taget i betragtning, kan I sende en anmodning til: udsatteraadet@kk.dk
Fristen for at indsende anmodningen er 8. december.
Husk, at anmodningen skal indsendes på organisationens vegne og være godkendt af ledelsen, før I sender den.